Opskrifter                                 

SOYA-YOGHURT     

 

  SPINAT-QUINUABOLLER

1 l soyamælk  varmes op til den er en smule varm, ca. 37 grader og afkøles til den er lunken.

1 tsk NDS Probiotic opløses i lidt lunken vand og skal stå mindst 15 minutter, inden det hældes i den lune soyamælk, og der omrøres. Blandingen skal stå lunt og tildækket i ca 1 døgn, til den har fået passende konsistens.

Det er en god ide at røre rundt i blandingen et par gange under syrningsprocessen. Når yoghurten er færdig, skal den opbevares i køleskab.

Serveres med 1 spsk. friskkværnet frø ( fx hørfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mandler m.m. ) og frisk frugt i skiver eller 1 spsk. tørret frugt og evt. 1 spsk. kanel.

Tip. det smager rigtig godt med et par spsk. aroniasaft og man kan veksle med aroniasaften og 1 spsk. abrikosmarmalade uden sukker

________________________________________________

RIS A LA MANDE - UDEN MÆLK

kog risengrøden som du plejer, men erstat mælken med soja-  og / eller rismælk.

4 - 6 pers
7-8 dl afkølet risengrød
4 spsk vaniljesukker
125 g smuttede og hakkede økologiske mandler
300 ml soya-PISKE-fløde
1 tsk mandelessens fra Urtegården eller
tørret vaniljepulver øko fra Urtekram

Sojafløden piskes med elpisker til den er let og luftig.Vaniljesukker, hakkede mandler og evt mandelessens / vaniljepulver blandes forsigtigt i,sammen med den afkølelde risengrød.

Serveres med økologisk kirsebærsovs.

_______________________________________________

10 gr. gær
5 dl. lunkent vand
3 spsk olie
1½ tsk salt
1 tsk honning
150 gr. hakket spinat
300 gr. quinuamel
200 gr. speltmel
400 gr. hvedemel

Start med at presse væsken ud af den optøede spinat. Udrør gæren i det lunkne vand og tilsæt olie, salt, honning og spinat.
Derefter røres quinua- og speltmel i massen og til sidst æltes hvedemel i. Hold igen med hvedemelet da det kan variere, hvor meget der skal bruges. Stop når dejen slipper hænderne.

Lad dejen hvile tildækket i 45 min. form derefter bollerne og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bollerne efterhæver i 20 - 30 min. Bages i 15 - 18 min. ved 200 grader.

Annette Andersen Anbefaler:
Quinua, spinat og laks giver sammen en skøn og fyldig symfoni af smag. Så jeg anbefaler at servere spinatbollernemed pesto, rucolasalat og røget laks. Lufttørret skinke kan erstatte laksen.

opskriftskilde: Aurion / Opskrifter fra Annette Andersen for Caritas Danmark

________________________________________________

 



Helsekosten
Søndergade 16· 7400 Herning
Telefon: 97 22 07 95
E-Mail: info@ helsekosten-herning.dk
www.helsekosten-herning.dk

Programmeret og hosted af nordicweb